BWH Hotels kvalitetsprogram (Global Quality Assurance Program) er unikt for BWH og fastlægger minimumskrav til den kvalitet og service, der skal opfyldes af alle BWH-hoteller verden over. Programmet indeholder tusindvis af punkter, som ethvert hotel skal opfylde for at opretholde en høj og pålidelig standard og service.
Kvalitetssikringssystemet sikrer et højt og ensartet service- og kvalitetsniveau for alle vores hotelgæster i hele verden, men er også et kvalitetsstempel for dig som hotel indenfor BWH Hotels. Du kan føle dig tryg ved at være en del af en kæde med gode standarder.
Hvert hotel har mindst én inspektion cirka hver 10.-11. måned og får ikke besked mere end 24 timer før inspektionen. Kvalitetskontrollen udføres af en kvalitetssikringsbedømmer, certificeret af BWH International.
Programmet International Quality & Service Award belønner højtydende hoteller inden for områderne kvalitet og service. Hotellet kan kvalificere sig både i forhold til kvalitetssikring og service men også vurderinger fra eksterne kanaler og sociale medier.